Nyhedsarkiv

Skolebestyrelsesvalg 2018

I perioden 26. maj - 9. juni vil der være valg til skolebestyrelsen.
Vær med til at skabe retning for dit barns skolegang!

Har du lyst til at være med til at skabe retning for dit og andre børns skolegang? Så har du nu muligheden for at stille op som forældrerepræsentant til skolebestyrelsesvalget 2018!
Der er brug for engagerede forældrerepræsentanter og sparringspartnere i skolebestyrelserne til dialog, inspiration og sparring om skolernes politik og fremtid.
Vær med til at træffe vigtige beslutninger i forhold til skolens værdier, gældende ordensregler, elevernes trivsel, kvalitet i undervisningen, udviklende undervisningsmiljøer, samarbejdet mellem hjem og skole, skolens budget og meget mere. Som skolebestyrelsesmedlem har du nemlig reel indflydelse på dit barns skolegang, da skolebestyrelserne er med til at træffe beslutninger inden for rammerne af folkeskoleloven og Vedtægten for styrelsen af Gentofte Kommunes Folkeskolevæsen på alle områder, der vedrører skolen.
Hør mere om skolebestyrelsens arbejde ved at henvende dig til skoleleder Maj-Britt Overbye eller formanden for skolebestyrelsen Marianne Bugge Zederkop, og meld dit kandidatur til at stille op til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april 2018 til skoleleder Maj-Britt Overbye.

Hvordan stiller jeg op til skolebestyrelsesvalget?
Hvis du ønsker at stille op til skolebestyrelsesvalget 2018, skal du melde dit kandidatur til skoleleder Maj-Britt Overbye via ForældreIntra, via mail til [email protected] eller ved at aflevere en skriftlig besked på skolens kontor senest den 29. april 2018. Hvis der ikke er flere opstillede kandidater, end der skal vælges til bestyrelsen (inkl. suppleanter), er der fredsvalg. Hvis der er flere opstillede kandidater, end der skal vælges til bestyrelsen, skal der afholdes afstemningsvalg. Kandidaterne skal da aflevere en valgtekst inkl. info om hvem de er forældre til og et pasfoto af sig selv til skolens kontor.

19-03-2018 BE