Nyhedsarkiv

Engageret skolepædagog 37 timer søges

Engageret skolepædagog til mellemtrinnet og fritidscenter på Dyssegårdsskolen søges til fast stilling 37 timer om ugen med start 1. august 2017 eller snarest derefter.

Som skolepædagog skal du kunne varetage forskellige opgaver som f.eks. støtte, bevægelsesbånd, understøttende undervisning og kortere undervisningsforløb i samarbejde med det øvrige personale på mellemtrinnet
Du skal være god til at arbejde ud fra et ressourceorienteret perspektiv og lade dit pædagogiske arbejde tage udgangspunkt i børnenes potentialer. Du skal brænde for at ville lave god skole for alle børnene hele dagen.

Om eftermiddagen er du en del af FC’ens mangfoldige aktiviteter. Vi søger en børnemotivator som samler op på og virkeliggør børnenes ideer.

Vi forventer af dig
• At du er uddannet pædagog
• At du er en reflekterende praktikker
• At du er stærk og reflekteret indenfor specialpædagogikken
• At du indgår aktivt i teamsamarbejde lærer og pædagog imellem
• At du er god til at se børnenes potentialer og vil være med til at bygge på disse potentialer
• At du har forståelse for, at arbejdet foregår både i undervisningen samt i den fritidspædagogiske kontekst
• At du har erfaring med eller lyst til at arbejde med synlig læring
• At du har et positivt menneskesyn
• At du har et godt humør og er glad og udadvendt
Vi kan tilbyde
• Mulighed for at være med til at udvikle skolen og fritidscenteret indenfor medlemsinddragelse, bevægelse, synlig læring, fællesskaber og meget mere
• En bredt sammensat personalegruppe, der glæder sig til at få en ny kollega at sparre med
• Et velfungerende tværfagligt samarbejde
• En mangfoldig børnegruppe med ressourcer og stor lyst til læring
Yderligere oplysninger kan indhentes hos FC leder Dinah Rosenberg Peetz på 24770053. Du er også velkommen til at besøge os på www.dyssegaardsskolen.dk og på www.vognfjederen.dk
Løn og ansættelse følger gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest.
Ansøgningsfristen: Mandag d. 26. juni 2017 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i af uge 26.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning på [email protected]
Dyssegårdsskolen er en velfungerende afdelingsopdelt skole i rivende udvikling – tæt på Dyssegård Station. Skolen er 3-sporet med ca. 730 elever og ca. 75 lærere og pædagoger, hvor fællesskabet bliver prioriteret højt. I et tæt samarbejde og med nøgleord som motivation, engagement og læring, ønsker vi, at udfordre alle vores børn og unge maksimalt, så de bliver så dygtige de kan.

15-06-2017 MK